BOOKING

Facebook Nyheder

RING OP KLIK HER

BOOKING

« Tilbage til Nyheder

Den klassiske Porsche har levet under Siciliens sol

Den klassiske Porsche har levet under Siciliens sol - men frister nu en våd tilværelse i Danmark. Derfor skal den rustbeskyttes ordentligt.

af CARL BUUS

Den fine, gamle klassiker skal man også passe godt på, hvis ikke rusten skal få fat - og udgifterne til nye dele og pladesmed skal eskalere.

Det gælder også denne hvide Porsche 911 T fra 1970, som indtil for få måneder siden har levet et for biler ideelt liv på Sicilien. Et klima, der på mange måder kan sammenlignes med Arizona, Californien og andre veststater, hvor temperaturen er høj og luftfugtigheden lav. Det betyder, at brugte biler er eftertragtede og uden rust.

Porschen er i det store hele urestaureret, har ikke kørt mere end få tusind km siden 1989, da den fik en overhaling med hovedreparation og ny lak. Velkørende, vel vedligeholdt, men som mængder af importerede biler med en undervogn, der ikke lige er sat op til det danske klima. 38 år og aldrig kysset, fristes man til at sige. I hvert fald viste det sig, da den kom på liften, at undervognen havde en næsten intakt beskyttelse fra fabrikken. Lidt af et særsyn på en så gammel bil. Men Porsche var tidligt fremme med en effektiv rustbehandling - længe før andre mærker.

Ingen spor efter skader, ingen rustangreb og ingen lapper fra tæringer. En perfekt undervogn på nær ét punkt: Den ellers så flotte rustbeskyttelse var flere steder slidt igennem til det bare metal, og de bærende dele, styreforbindelser og andre ubeskyttede jern dele i undervognen lå åbne for rust.

 

Vigtige sprøjteskemaer

Dinitrol har sprøjteskemaer for de allerfleste klassikere. Derfor valgte ejeren et Dinitrolværksted til sin bil. Beskyttelsen kunne sikkert lige så godt udføres af et andet firma, men betingelsen må blot være skemaet. Det hjælper ikke, at folk, der ikke før har set en klassiker, borer huller og sprøjter efter gehør. Man skal vide, hvor der skal sprøjtes, og hvor der skal bores og proppes. Det aktuelle værksted ligger på i Risskov, hvor Jesper Thrue er anden generation med rustbehandling og fortrolig med specialopgaver.

»Vi har en del kunder med klassikere og veteraner, som ikke kører om vinteren - og om sommeren kun, når vejret er godt. Godt nok, men ikke helt tilstrækkeligt i vores klima. Er luftfugtigheden på over 70 pct., hvad den er i de allerfleste garager både sommer og vinter, ruster bilerne,« siger Jesper Thrue.

 

Anderledes behandling

Forskellen på behandlingen af en klassiker og en moderne bil ligger væsentligst i undervognen. I hulrummene anvendes den samme tynde, penetrerende olie, der rent bogstavelig skal holde rusten fra dørene. På undervognen afskrabes alt løstsiddende, og bunden med alle fælder og skidtsamlere højtryksrenses, hvorefter køretøjet tørrer i mindst et døgn.

Nedefra sprøjtes der først med en tynd, penetrerende olie, derefter med det tynde slidlag. Kun to lag. Med de beskedne kilometertal slides det aldrig ned. En moderne brugsvogn ville have fået endnu et slidlag af den noget sværere slags.

Hos Dinitrol anvender man varm voks. Samme produkt som Volvo, BMW og andre europæiske bilfabrikanter har anvendt i en del år. Men først nu er det blevet muligt i supplerende rustbeskyttelse. Ikke alle værksteder råder dog endnu over varmvoksanlægget. Man må spørge sig for.

Behandlingen af en klassiker som den hvide Porsche koster 4.800 kr. Men da opgaverne kan veksle en del, er prisen på den slags biler ikke faste. Nogle er billigere, andre dyrere. Men sikkert er det, at investeringen betaler sig - det kan enhver pladesmed, der har bragt en klassiker til live, tale med om.

Åbningtider

Mandag-Torsdag: 07:30 - 16:30
Fredag: 07.30 - 15:00

Nyheder

Nyheder


Få tjekket din bil for fup-rustbeskyttelse 

Det lyder næsten for godt til at være sandt – og…
læs mere »

Minibiler dumper i rustbeskyttelse 

Minibiler dumper i rustbeskyttelse Derfor bør…
læs mere »

Bilen skal rustbeskyttes fra ny 

Lyngby, 21. september 2011 Bilen skal rustbesky…
læs mere »

Danmark i front med rustbeskyttelse 

Undersøgelse hos Teknologisk Institut viser, at a…
læs mere »

Den klassiske Porsche har levet under Siciliens sol  

Den klassiske Porsche har levet under Siciliens s…
læs mere »